Benny Hammer


Det er et vigtigt udgangspunkt for mig, at man selv har ansvaret for sit eget liv. Som selvstændig har man et socialt ansvar, alle skal kunne give noget til andre.

 

Jeg vil gå forrest for at udvikle et levende Norddjurs, hvor Grenaa er vores dynamo.

 

Jeg er 65 år, siden 1995 ejer og leder af Skovplanteskolen Holmegaard på Djursland.

 

Jeg er gift med Trine og har i alt fire børn og fire børnebørn.

 

Jeg sidder i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og mine interesser er natur, politik, sport og kultur.

 

Hvis du tror på styring efter værdier og rammer
– så stem på mig, Benny Hammer!

 

 

"Benny Hammer er en stærk lokal stemme, han står fast på værdierne, og han har blik for at skabe resultater for hele Norddjurs."

 

– Mona Juul, Formand for Det Konservative Folkeparti

 

Stem på Benny Hammer, ved kommunalvalget den 18. november 2025

 

 

Det siger andre om Benny:

Benny udstråler energi og begejstring, når han udtrykker sig. Troværdighed og ærlighed er for ham æresbegreber, som man ikke går på kompromis med. Samtidig har han et godt humør og let til smil, som gør „at han er god at være sammen med”.

Bjarne Kristensen. Selvstændig, Gjerrild

 

Benny er et positivt menneske – det finder vi bare ud af! Han takler opgaverne positivt. Jeg ser ham som en utrolig engageret person – han er bare med i så mange ting. Benny er ansvarlig – økonomien skal jo hænge sammen. Og så har han humor, altid et glimt i øjet.

Lene Fribo. Tidligere Skoleleder, FOF Djursland

Benny er jordnær og let at komme i kontakt med. Han møder mennesker med oprigtig interesse og har en behagelig udstråling. Jeg værdsætter hans grønne tilgang, hans evne til at stå fast og holde sit ord. Samtidig har han blik for hele kommunen – ikke kun Grenaa.

Betina Pape, Bedemand, Begravelsesforretning Betina Pape